fredag den 16. maj 2014

Nedtælling til WEEEEEEEKEND

Dagen startede med at Rikke fik udvidet sine engelskkundskaber med et opkald til PTØ – som er et rehabiliteringscenter, som står for intensiv genoptræning af børn.  Flere børn fra skolen modtager genoptræning på stedet nogle uger årligt. Vores 2 vejledere mente det var et besøg værd og mente vi skulle prøve at få en aftale i hus med dem. Så mandag morgen står den på besøg fra kl. 9, hvor vi skal følge træningen J

Mødet med de to afdelingsledere gik over alt forventning. De modtog os med et super givende oplæg, hvor de fortalte om skolens værdier, opbygning, finansiering og de ansattes samarbejdsstruktur.  
Skolens kerneværdier er:
- Læring i fællesskab
- Faglig udfordring
- Daglige glæder

Man arbejder henimod at hvert barn dagligt oplever mestring, trivsel og selvtillid samt at være en del af et fællesskab. Når børnene starter på skolen er de ofte isolerede og ensomme, fordi de har været meget udsatte på deres nærskole grundet det nedsatte funktionsniveau og afstanden mellem forventninger fra omgivelserne og deres formåen er blevet større. Efter et stykke tid i de nye rammer blomstrer børnene op fordi de får venskaber og oplever mestring i hverdagen.
 

Skolen har været en specialskole siden 1978 og er blevet et ressourcecenter for de øvrige nærskoler og eksterne elever siden 2011. 
For at blive tilknyttet skolen søger forældrene en plads til deres barn hos kommunen. Det er skolen der sammen med nærskolen fagligt vurderer, hvilket tilbud, som er relevant for barnet og hjælper forældrene med at ansøge herom. Skolen udarbejder ansøgningen på baggrund af indhentede journalnotater, observationer fra lærere, ergoterapeuter og lign. og laver herefter en fagligt begrundet anbefaling til kommunen. I nogle tilfælde tager nogle i teamet på skolen ud og observerer og vurderer barnet på nærskolen inden ansøgningen stilles videre kommunalt. Der skal ansøges på ny hvert år, hvorfor barnets udvikling løbende revurderes.  Når barnet tilknyttes skolen enten igennem et heltidstilbud eller eksternt, vurderes barnets udviklingsbehov og funktionsevnen, og tilknyttes herefter en gruppe eller klasse, som matcher barnet.  Børnene bliver derfor ikke sat i klasse ud fra diagnoser. Lederne omtalte at det antal børn, som de kan rumme at tage ind på skolen, svarer til ca. 1-2 % af samtlige børn i kommunen, men behovet skønnes endnu større.

Det var interessant for os at høre, hvad lederne mener ergoterapeuterne bidrager med i det daglige. De værdsætter at ergoterapeuterne har kompetencer til at kortlægge børnenes funktionsevne og ressourcer samt at sætte specifikke mål. Ydermere ser de det som en stor fordel at ergoterapeuterne er specialister i ergonomi og hjælpemidler, hvilket betyder at de fagligt kan begrunde behovet for  hjælpemidler, hvilket ofte resulterer i at der undgås afslag på ansøgninger. Ergoterapeuternes kompetencer indenfor sanseintegration, grovmotorisk og finmotorisk træning er stærkt efterspurgt. Ifølge lederne fungerer  ergoterapeuterne, som sundhedsfaglige ressourcepersoner for det øvrige personale. At ergoterapeuterne er fast tilknyttet værdsættes i høj grad, da de dermed har mulighed for løbende at følge med i børnenes udvikling i hverdagen og justere tiltagene løbende sammen med det tværfaglige team, hvilket skaber en større effekt.

Da ergoterapeuterne her på skolen bruger ICF, fandt vi det særligt relevant at præsentere forståelsesrammen for ledelsen, som et muligt redskab til at arbejde tværfagligt og sikre en fælles målsætning. En udfordring ved brugen af ICF-CY på en skole kan være, at faggrupperne er varierende i forhold til pædagogiske og sundhedsfaglige uddannelser, men da et stort fokus bl.a. også ligger på børnenes fysiske, psykiske og sociale funktionsniveau i dagligdagen med aktivitet og deltagelse som mål, finder vi den særligt relevant. De to afdelingsledere spurgte nysgerrigt ind til ICF-CY, fik noteret navnet og vil undersøge det nærmere.
Dagens bommert nr. 1: Som den ergoterapeutstuderende man jo er, indstiller man selvfølgelig stolen så den er tilpasset en behagelig siddestilling. Det gjorde Louise, som det første til mødet med ledelsen.  Resultatet: Et KÆMPE brag hvor ryglænet flyver ind i ryggen på hende. Der lyder et ”lille” UUUH, hvorefter ledelsen trækker på smilebåndet.

Nu skal der shoppes gave til praktikkoordinatoren, som vi er inviteret hjem til morgen i anledning af nationaldagen. Solen skinner for første gang efter mange regnfulde dage.

 

 

 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar