Med på teaterskole

Tirsdag fik vi mulighed for at tage med 3 af børnene samt 1 lærer fra gruppen, som vi har haft sløjd med, til teaterskole ved havnen i byen.

Vi blev mødt af tre meget dygtige og engagerede teaterlærere, som var gode til at inddrage børnene og udfordre dem på en fantasifuld måde. Indledningsvis talte lærerne med børnene om, hvad der var foregået de forrige gange. Herefter blev børnene introduceret til to akter af skyggedukketeater, som to af lærerne præsenterede, hvorefter børnene selv skulle prøve kræfter med det. Det var en god måde at arbejde med børnene på, fordi de visuelt kunne se hvad der forventes af dem. Børnene var meget motiverede for selv at spille teateret og føre dukkerne. De var gode til at fastholde koncentrationen, ikke at drille hinanden og give hinanden plads til at være med, hvilket kan være udfordrende for dem i andre situationer.

Efter de havde øvet de to akter var der pause med frugt og drikke, hvor man i fællesskab evaluerede på, hvordan det var gået samt hvad de skulle øve sig på at gøre anderledes i generalprøven efterfølgende. De øvede stykket 2 gange mere, da de skal optræde på skolens samlingsstund i morgen.     

Ud fra en ergoterapeutisk vinkel var det imponerende at se, hvordan børnene kunne samle sig om at udføre teaterstykket. Ydermere blev de udfordret fin-og grovmotorisk ift. at føre dukkerne frem i et passende tempo og følge musikken.  Kognitivt krævede det, at de kunne huske rækkefølgen og følge en bestemt struktur samt adfærdsmæssigt at samarbejde.

Børnene voksede med opgaven og det var tydeligt at se, hvor stolte de var over egen indsats og formåen.

Efter generalprøven hentede en af teaterlærerne en stor dukke frem, som børnene i fællesskab skulle føre i en dans til saxofonspil. Her skulle børnene samarbejde og overføre bevægelser fra egen krop over til dukken. En styrede dukkens ben, mens de to andre børn styrede en arm hver.

Afslutningsvis samledes vi alle i en rundkreds, hvor vi hver fik udleveret en pose med en sten i.  Vi måtte ikke kigge på stenen, men skulle i stedet mærke på stenen og finde nogle specielle kendetegn. Mens læreren fortalte om stenenes historie var børnene dybt optagede, rolige og lyttende. Stenene var en god øvelse til at dæmpe børnenes arousal. Efterfølgende skulle vores stens kendetegn siges højt, hvorefter alle stenene blev lagt i en kurv. Efter tur skulle hver enkelt prøve at genkende sin sten. Vi observerede at enkelte børn havde svært ved at sammenkoble de sanseindtryk, som de følt sig til, da de skulle finde samme sten i kurven igen. 

Sammenlagt foregik teatertimen i to timer, hvor børnene både fik arbejdet med og udviklet deres fysiske, psykiske og sociale funktionsniveau.