søndag den 11. maj 2014

Første hele friweekend i det norske...


Fredag
ENDELIG fredag aften – på den længe ventede fredag ovenpå en hård første uge sørgede vi for at hygge igennem med hjemmelavet burger og filmaften.  Til vores glædelige overraskelse er chokoladen til at betale heroppe, så vi fik endelig sukker!!!! Det var hårdt tiltrængt med en friaften – og skønt at kunne slappe helt af i fælleskab J

Mere død end levende.


Lørdag
Vi lagde ud med hjemmebagte mormorboller og müsliboller, som Louise, vores lille husmor, bagte til os.


Herefter gik turen til centrum, hvor vi tog ind på Trondheim Torget, som er et shoppingcenter med et stort udvalg af butikker. Her røg næste uges madbudget sig en tur og Lone fik overtræk på kontoen efter at have erhvervet sig en ny bimmer J

 

Denne weekend er der jazzfest i byen, hvilket vi nød godt af på første række til trommer, klaver og bas. I Dokkhuset, øst for den gamle bydel, nød vi Trio Ambrosius, tre unge jazzmusikere, spille over en udsøgt og tiltrængt kop kaffe. Det var imponerende at opleve deres entusiasme.




Aftenen sluttede af med melodi grandprix-fejring i Moholt Studentby Aktivitetshus med mange internationale studerende og gratis popcorn. Det var tydeligt at høre på klapsalverne, hvor folk kom fra, når de enkelte lande gik på skærmen. 


Søndag
Forsøgte at trille ud af sengen kl. 8 som aftalt, hvorefter formiddagen stod på tøjvask og rengøring. Det kan være lidt primitivt fra tid til anden at bo på kollegium.

 

Madpakkerne blev indtaget på Kristiansten Festning, som ligger højt over byen. Det virker som et meget anvendt udflugtsmål for indbyggerne i weekenderne. Der er borde, bænke og  grill, som man frit kan benytte samt en lille café.






Nu skal der laves lidt forberedelse til 2. uge af praktikforløbet, inden den står på madlavning. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar