tirsdag den 6. maj 2014

Kommunal ergoterapi


Den kommunale ergoterapitjeneste, som det kaldes, har 70 ergoterapeuter ansat i Trondheim Kommune, der er inddelt i 4 områder. Nogle af stillingerne er administrative, vurderes antallet af ergoterapeuter med direkte borgerkontakt at være omkring 50. I Østbyen Bydel, hvor jeg, Lone, er i praktik, er ergoterapeuterne og fysioterapeuterne samlet under fælles tag. Ergoterapeuterne tager sig af alle opgaver, der måtte være i kommunen.

De to ergoterapeuter, jeg hovedsageligt skal følge, er tilknyttet alle tænkelige opgaver med voksne fra 18 – 100 år. Den ene har desuden til opgave at være med i et forbyggende projekt om tidlig indsats for ældre, med henblik på at kunne klare sig længst muligt i eget hjem. Ligeledes har hun ansvar for at tage sig af problematikker for svagtseende, så de kan mestre egen hverdag.
 

Den anden ergoterapeut deltager i et projekt med tværfaglige samarbejdspartnere omkring yngre med demens, 50-70 år. Gennem udredning, hjælpemidler, information, undervisning af brukere og pårørende samt samtalegrupper.

Jeg har været på flere hjemmebesøg hos brukere med eksempelvis MS problematikker, hvor tilpasning af hvilestol eller madras har været aktuelt.

På dagens ergoterapeutiske fagmøde var et af emnerne en mulig strejke sidst på måneden, da faggruppen ikke har kunnet komme til enighed med deres forhandlingsparter under overenskomstforhandlingerne. Så måske praktikken kortes et par dage ned :-/
 

 

2 kommentarer:

  1. Hvis det ender med en strejke, så overvej om der kunne være alternative steder, som I kunne besøge; fx specialinstitutioner el. lign.

    Hvor er jeres blog generelt spændende læsning!

    SvarSlet
    Svar
    1. Der er tale om mulig strejke fra d. 26. maj. Dagen efter, d. 27., er det Kristi Himmelfartsdag og d. 28.5. er vores sidste dag, derfor tænker jeg, det ikke er en katastrofe.
      Ergoterapeuterne forhandler overenskomst sammen med lærerne, forstår jeg, så det er ikke til at gennemskue, hvad der sker. Lærernes problemstilling her, ligner den, de danske folkeskolelærere lige har været igennem, efter hvad jeg har forstået.

      Slet