Som skrevet tidligere, får hvert barn udarbejdet en
individuel læringsplan, når de tilknyttes skolen. Til vejledningen i dag fik vi
fortalt, at målsætningen sættes ud fra GAS, Goal
Attainment Scaling, hvor grundtanken er, at sætte målbare mål for motorisk træning,
hvilket minder meget om SMART-modellen, som vi benytter til målsætning i
Danmark.
Vi spurgte vores vejledere om hvad de oplever af problemstillinger eller udviklingsområder i deres daglige arbejde med børnene. En udfordring er, at der ikke sættes særlig meget tid af til undersøgelse af det enkelte barn og at hver ergoterapeut står for tre grupper af børn, hvorfor det gør det vanskeligt for ergoterapeuterne at prioritere kortlægningen af barnets ressourcer og begrænsninger. Ligeledes gør det det vanskeligt at prioritere de antal ergoterapeutiske timer, der stilles til rådighed.
Et redskab, der er effektivt til kortlægning er PEDI, Pediatric Evaluation Disability Inventory, som
viser funktionsevnenedsættelser hos børn i alderen 6 mdr.-7,5 år. Formålet er,
at skabe et overblik over barnets funktionelle færdigheder, behovet for hjælp
samt behov for tilpasning af omgivelser. Redskabet bruges af ergoterapeuterne
på skolen til at kortlægge barnets profil og udviklingsområder, samt målsætning
og evaluering, men på grund af de organisatoriske og økonomiske rammer, har de
ikke tiden til at bruge redskabet systematisk. Der bliver i stedet en mere
flydende overgang mellem undersøgelse og behandling.
Ergoterapeuterne bruger af og til COPM som interviewredskab,
når de skal målsætte interventionen med børnene, men de oplever at være
udfordret i at bruge det, da det stiller krav til abstrakt tænkning, hvilket
kan være vanskeligt for børn med kognitive forstyrrelser. Redskabet anvendes
derfor ofte til de ældre børn på skolen.
Fra ledelsens side er der krav om, at interventionen med
børnene så vidt muligt skal foregå i grupper, da det er en del af skolens
værdigrundlag. Ergoterapeuterne oplever af og til, at det er svært at
imødekomme dette krav, da nogle børn med bl.a. koncentrationsvanskeligheder,
fagligt set har brug for individuel træning.
Referencerammen og det standardiserede tværfaglige værktøj
ICF benyttes af ergoterapeuterne på skolen, f.eks. til udarbejdelse af børnenes
individuelle læringsplaner. Den benyttes endnu ikke tværfagligt, da
ergoterapeuterne som de eneste på skolen, har en sundhedsfaglig baggrund, men
de føler, at der kan være et behov for et fælles redskab til tværfagligt brug,
så der sikres et fælles udgangspunkt og sprog faggrupperne imellem.
Vores vejledere foreslog i den forbindelse, at vi
arrangerer et møde med skolens to afdelingsledere for at drøfte dette, også for at få indsigt
i skolen organisering, kvalitetssikring samt tværfaglige samarbejdsform, da
praktikken på modul 12 omhandler disse aspekter. Vi skal mødes med ham på
fredag, hvilket vi er rigtig spændte på.
Vi deltog i grovmotorisk træning og sanseintegration med
to drenge, hvoraf den ene har georgia syndrom og den anden har en
udviklingsforstyrrelse. Til slut i træningen overtog vi sanseintegrationen med
henblik på at samle sanseindtrykkene og dæmpe arousal ved brug af dybe taktile
tryk på bagsiden af kroppen fra ryg ud mod arme og fra ryg ned mod ben ved
hjælp af en ball stick bold, som ses nedenfor.
Fremover skal vi overtage hele træningen. J
Ved deltagelse i Fys/Mys senere på dagen, forhørte vi os om
den teoretiske baggrund for læring gennem musik og blev henvist til den danske
musikterapeut-audiologopæd Claus Bang, som er meget anerkendt inden for musikterapi
gennem sit arbejde med døve, hørehæmmede og multihandicappede børn og unge.
Tænk, at lære om Danmark i et fremmed land. J
Ingen kommentarer:
Send en kommentar