Givende dag på skolen

Vi lagde ud med en times vejledning sammen med begge vores vejledere. Det var super givende og vi fik samlet op på hvad der er sket indtil nu.

Som skrevet tidligere, får hvert barn udarbejdet en individuel læringsplan, når de tilknyttes skolen. Til vejledningen i dag fik vi fortalt, at målsætningen sættes ud fra GAS, Goal Attainment Scaling, hvor grundtanken er, at sætte målbare mål for motorisk træning, hvilket minder meget om SMART-modellen, som vi benytter til målsætning i Danmark.

Vi spurgte vores vejledere om hvad de oplever af problemstillinger eller udviklingsområder i deres daglige arbejde med børnene. En udfordring er, at der ikke sættes særlig meget tid af til undersøgelse af det enkelte barn og at hver ergoterapeut står for tre grupper af børn, hvorfor det gør det vanskeligt for ergoterapeuterne at prioritere kortlægningen af barnets ressourcer og begrænsninger. Ligeledes gør det det vanskeligt at prioritere de antal ergoterapeutiske timer, der stilles til rådighed.

Et redskab, der er effektivt til kortlægning er PEDI, Pediatric Evaluation Disability Inventory, som viser funktionsevnenedsættelser hos børn i alderen 6 mdr.-7,5 år. Formålet er, at skabe et overblik over barnets funktionelle færdigheder, behovet for hjælp samt behov for tilpasning af omgivelser. Redskabet bruges af ergoterapeuterne på skolen til at kortlægge barnets profil og udviklingsområder, samt målsætning og evaluering, men på grund af de organisatoriske og økonomiske rammer, har de ikke tiden til at bruge redskabet systematisk. Der bliver i stedet en mere flydende overgang mellem undersøgelse og behandling.

Ergoterapeuterne bruger af og til COPM som interviewredskab, når de skal målsætte interventionen med børnene, men de oplever at være udfordret i at bruge det, da det stiller krav til abstrakt tænkning, hvilket kan være vanskeligt for børn med kognitive forstyrrelser. Redskabet anvendes derfor ofte til de ældre børn på skolen.

Fra ledelsens side er der krav om, at interventionen med børnene så vidt muligt skal foregå i grupper, da det er en del af skolens værdigrundlag. Ergoterapeuterne oplever af og til, at det er svært at imødekomme dette krav, da nogle børn med bl.a. koncentrationsvanskeligheder, fagligt set har brug for individuel træning.

Referencerammen og det standardiserede tværfaglige værktøj ICF benyttes af ergoterapeuterne på skolen, f.eks. til udarbejdelse af børnenes individuelle læringsplaner. Den benyttes endnu ikke tværfagligt, da ergoterapeuterne som de eneste på skolen, har en sundhedsfaglig baggrund, men de føler, at der kan være et behov for et fælles redskab til tværfagligt brug, så der sikres et fælles udgangspunkt og sprog faggrupperne imellem.

Vores vejledere foreslog i den forbindelse, at vi arrangerer et møde med skolens to afdelingsledere for at drøfte dette, også for at få indsigt i skolen organisering, kvalitetssikring samt tværfaglige samarbejdsform, da praktikken på modul 12 omhandler disse aspekter. Vi skal mødes med ham på fredag, hvilket vi er rigtig spændte på.

Vi deltog i grovmotorisk træning og sanseintegration med to drenge, hvoraf den ene har georgia syndrom og den anden har en udviklingsforstyrrelse. Til slut i træningen overtog vi sanseintegrationen med henblik på at samle sanseindtrykkene og dæmpe arousal ved brug af dybe taktile tryk på bagsiden af kroppen fra ryg ud mod arme og fra ryg ned mod ben ved hjælp af en ball stick bold, som ses nedenfor.

 

 

Fremover skal vi overtage hele træningen. J

Ved deltagelse i Fys/Mys senere på dagen, forhørte vi os om den teoretiske baggrund for læring gennem musik og blev henvist til den danske musikterapeut-audiologopæd Claus Bang, som er meget anerkendt inden for musikterapi gennem sit arbejde med døve, hørehæmmede og multihandicappede børn og unge. Tænk, at lære om Danmark i et fremmed land. J