fredag den 23. maj 2014

Kartlegging og Mulighetsrommet

Hjemmebesøget hos borgeren gik fint. Hun kunne føre samtale uden lydforstærker. Vi talte om, hvilke problemstillinger, hun oplevede og hvordan hun kunne ønske dem løst. Da ergoterapien i Trondheim har fokus på faldrisiko, påpeger jeg løse tæpper samt glatte trappetrin i huset. Et andet område kommunen har meget fokus på er brandalarmer og brandslukningsudstyr i hjemmet, da der har været nogle brande i byen, hvor nogle ældre indebrændte, hvilket måske kunne have været undgået. Derfor blev der også spurgt til alarm og brandslukningsudstyr. Efter besøget blev lavet journalnotat, der er opbygget frit efter ICF og med målsætning.

Et besøg i Mulighetsrommet, gav et indblik i, hvordan nogle hjælpemidler kan bruges i hjemmet. Mulighetsrommet er lavet med baggrund i hukommelsesproblematikker for mennesker med demens eller andre kognitive vanskeligheder. Selve rummet er en lille niche ved indgangsdøren til en kommunal bygning.
Der er opstillet seng, køleskab, minikomfur og andet, hvor der er påmonteret forskellige sensorer og alarmer, der skal hjælpe med at huske at slukke eksempelvis. Der er elektroniske kalendere, enkle fjernbetjeninger, nøglefindere og mange andre nyttige hjælpemidler. Her kommer forskellige grupper for at se og afprøve de forskellige ting, studerende, pårørende eller folk fra gaden. Målet er at rådgive, vejlede og fremvise for menigmand. Og det med så stor succes at andre kommuner kommer for at lade sig inspirere af idéen J Det kræver en grundig kortlægning ift. mennesker med demens - kendskab til tidligere vaner og rutiner, interesser, arbejde o.lign. for at kunne finde det bedst egnede hjælpemiddel. Er der eksempelvis tale om en kalender, har den ældre generation oftest benyttet papirkalender, hvorfor der søges anvendt en tilpasset papirkalender her. Hvis det er den yngre generation, er de ofte vant til smartphone eller tablet og derfor vil der søges en tilpasning med denne teknologi – også for at undgå stigmatisering.
 

 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar