Bål og koke kafe

På Lavollen tales om dagens program under frukosten. Der er i dag to ekstra frivillige, hvor den ene laver vaffeldej og den anden hjælper med at kløve tørt optændingsbrænde til bål.
Der er god stemning, mens der forberedes og pakkes ned, ryddes af morgenbordet og vandes blomster i krukker udendørs.

Sol skinner, det er varmt og vi begiver os af sted i den lille bus mod bondegården. Her fodres, fejes og muges ud. Ekstraordinært i dag samler jeg vagtelæg i en lille æggebakke, jeg må tage med hjem og smage. Vagtelæg er meget velsmagende J

 

Et lille stykke fra gården er lavet et lille træskur med åbning på den ene side med bord og bænk og der er lagt sten til bålsted. Der er en storslået udsigt mod bjerge og elven. Mens en mindre gruppe har været hos dyrene, har en anden gruppe tændt bål. Da vi, dyrepasserne, kommer, lægges vaffeljernet over ilden, samt kedlen til kaffen. Da vandet koger, kommes omkring lige så mange kaffebønner i, som der er vand – så jeg tænker mit om koke kafe, som alle mener, er den bedste kaffe, man kan få. Min bekymring om kaffen var aldeles ubegrundet – det ER den bedste kaffe J En anden delikatesse var vaflerne – med myseost, som jeg blev lokket til at smage. Jeg er almindeligvis særdeles glad for alle typer oste, men myseost hører absolut ikke til blandt favoritterne, da den er sød. Men med vafler har den sin berettigelse, må jeg sige.

 

 

På hjemturen skulle jeg stå af med en fra gruppen, da hun skulle have besøg af en ergoterapeut omkring hjælpemidler og tilpasning af bolig – greb ved trappe, da hun er utryg ved at gå ned af den.