Nedsat syn og hjerneskade...

På hjemmebesøg hos kvinde, der har stærkt reduceret syn, har kun 1% syn på det ene øje. Hun er fantastisk løsningsorienteret og formår at klare sig på bedste vis – tilbereder kaffe, serverer kage og sætter kagetallerkener foran os. Der er en udtalt orden i hjemmet, hvilket er en nødvendighed, for at det er muligt at finde, de ting, hun skal bruge.

Under besøget ringer hendes mobil, hun går hen og tager telefonen i hånden og en kraftig lup i den anden, for at se, hvem der ringer.

Kraftigt lys samt kontraster er vigtigt for svagtseende. Derfor er det formålstjenligt, at væggene er hvide og redskaber, som eksempelvis et håndklæde, har en kraftig farve. Denne kvinde har tænkt over detaljerne ved indretning af boligen og lært sig, hvor det forskellige befinder sig. Hun fortæller, at hun kender folk på stemmerne, da hun ikke kan se ansigter – kun konturerne. Vi ser rummene i boligen og er opmærksomme på, der ikke er tilstrækkeligt lys i entreen, på badeværelset samt ved hendes tøjskab. Hun får tilbudt hjælp, der kan komme og læse post og lignende en periode, indtil hun får en egnet skærm til sin computer, da det tager hende flere dage og er energikrævende at læse med den før omtalte lup.

På hjemmebesøg hos mand med senerhvervet hjerneskade med fascilis parese samt nedsat funktion særligt i venstre arm. Grundet lammelsen i ansigtet er han vanskelig at forstå og ergoterapeuten må gentage flere gange for at sikre, hun har forstået ham ret. Han havde lige fået en prekestol, en talerstol, som ergoterapeuten skulle se om, var velegnet for ham. Den er fint indstillet, men han ønskede en sikring, så venstre arm ikke ”falder ned”, hvilket en bekendt var ved at udbedre med forhåndenværende materialer, hvilket han var tilfreds med.

Da flere af ergoterapeuterne holder fri på fredag, havde jeg valgt at tage hjemmebagte småkager med i dag – som tak for deres imødekommenhed, vidensdeling og hjælpsomhed. Og jeg må sige, jeg fik mange kommentarer for, hvordan jeg serverede dem J

 

Vi er jo nogen, der skal holde hjulene i gang, så jeg afslutter først praktikken fredag…

Sidste dag i praktik på skolen

I dag har vi, Rikke og Louise, haft sidste dag i vores praktik på skolen. Det har været en dag, hvor hele følelsesregisteret har været i brug. Både fordi vi allerede afslutter en utrolig spændende og lærerig praktik med to rigtig dygtige og søde børneergoterapeuter, men også fordi vores ophold her i Trondheim snart lakker mod enden. Det har været en rigtig givende oplevelse at tage vores modul 12 heroppe, og det er en oplevelse, vi aldrig glemmer.

Dagen startede med vores sidste vejledning og evaluering. Som de kreative ergoterapeutstuderende vi er, havde vi bagt småkager, som vi havde dekoreret med alt fra smilies til det norske udtryk ”ha det bra”. Dem nød vi til kaffen.

 

Vi blev meget beærede, da vores vejledere tog to fine gaver frem. De var flot pakket ind og noget, som virkelig gjorde indtryk på os var, at der sad et fint kort på hver gave, hvorpå der står vores navne samt ”Godkjent norsk ergoterapeut”. Det blev vi utrolig glade for. I gaverne lå en t-shirt fra Tine-stafetten, der fandt sted forrige uge. Dejligt med et minde herfra J

 

Til vejledningen gennemgik vi det ergoterapeutiske interventionsredskab CO-OP, som vi fik vist filmklip af med konkrete eksempler på anvendelsen af dem. I dette tilfælde at tage sko af og på samt at lyne sin jakke. Det var rart lige at få med, da vi ikke har nået at opleve den blive brugt direkte i praksis. Det, som vores vejledere lægger særligt vægt på ved interventionsredskabet er, at det er børnene selv, der skal finde strategier og løsninger. Ergoterapeuterne oplever, at børnene udvikler en bedre selvstændig læring og formåen, også fordi de er motiverede for handlingerne. Drengen, der skulle lære at lyne sin jakke var f.eks. meget motiveret, fordi det var et skridt på vejen til at komme ud i skolegården og spille fodbold. Hvis interventionen giver mening for barnet, sker der en udvikling.

Vi skulle have haft en selvstændig intervention med to drenge, som vi har fulgt flere gange mhp. træning af grovmotorik, stabilitet i overkroppen og udvikling af sociale færdigheder. Vi havde forberedt os, men timen blev desværre aflyst.

Vi fremlagde i stedet vores forberedelse for vores vejledere, som tog godt imod det, og vil prøve noget af det af næste gang de har drengene J. Øvelserne præsenteres nedenfor.

 

1.      Rullebræt og torv

Drengene ligger på rullebræt på maven. Et tykt torv er bundet fast i ribbe. Liggende på rullebræt skal drengene, hver for sig, holde fast i torvet og trække sig frem til ribben, tage en ærtepose og skubbe sig tilbage med armene, hvorefter ærteposerne lægges i en kasse. Aktiviteten gentages indtil der ikke er flere ærteposer. Drengene skal udføre denne aktivitet hver for sig.

Herefter skal drengene sidde på rullebrættet og skyde kegler ned med de indsamlede ærteposer.

Formålet med denne øvelse er:

·         At øge truncusstabilitet

·         At øge balancen

·         Styrke ekstensormusklerne over ryggen

·         Træne kognitiv og social adfærd

·         Træne den kinæstetiske sans ift. muskler/led/sener (stillingssans) og kropsbevidsthed

·         At øge koordination

·         At give vestibulære og proprioceptive stimuli

·         At øge den posturale stabilitet, f.eks. når de sidder oprejst på rullebræt og kaster ærteposer

 

2.      Torvtræk

Stående på måtte med fronten mod hinanden. Der lægges et sjippetorv som midtlinje. Drengene skal konkurrere om, hvem der kan trække den anden over midtlinjen.

Formålet med denne øvelse er:

·         At øge balance

·         At øge truncusstabilitet

·         At træne tonusregulering, f.eks. ved at drengene skal regulere muskelkraften, så de holder modligevægt med kroppen og vurderer hvor meget muskelkraft der skal til, når de trækker i torvet

·         At øge koordination, f.eks. hvordan de stiller sig mest hensigtsmæssigt ift. den kraft, de skal yde

·         At samarbejde med hænderne over midtlinjen

·         At træne social adfærd

·         At give proprioceptive stimuli

 3.      Svinge i torv

Tage fat i torv, der hænger i loftet, løbe hen mod måtte, sætte af og svinge sig over på stor, tyk madras. Aktiviteten udføres en og en. De skal stå i kø og vente efter tur på hinanden. Da det er nogle drenge, der kan lide lidt ”action”, tænker vi, at dette er en god øvelse til at få brugt noget energi og sikre deres motivation.

Formålet med denne øvelse er:

·         At give proprioceptive stimuli til udvikling af motorisk kontrol, f.eks. når drengene hænger i torvet med armene eller lander ned på madrassen

·         At give lineære, vestibulære stimuli, når de svinger sig i torvet

·         At øge truncusekstension, f.eks. ved acceleration-deceleration, når de svinger sig frem og tilbage i torvet

·         At træne den bevægelsesmæssige modstand

4.      Afslutning – dybe taktile tryk med stick ball

Liggende på måtte på maven med strakte arme ud til siden samt strakte ben. Vi bruger en stick ball til at massere hele bagsiden af kroppen med dybe tryk.

Formålet med denne øvelse er:

·         At give dyb taktil information, som sikrer afgrænsning af kroppen

·         At dæmpe arousal (få dem til at slappe af ved at bearbejde og sammenordne sansestimuli fra træningen)

Alt i alt en god afslutning på vores 4-uger lange praktikforløb her på skolen i Trondheim. Vi vil ikke have været denne oplevelse foruden.

Hvis nogen af Jer overvejer at tage Jeres praktik i udlandet, kan vi klart anbefale Jer at springe ud i det. Det styrker ens bevidsthed om egen faglig formåen samt hvad der rører sig inden for faget, både i Danmark og i det land, man tager til.

Vi har oplevet, at vi er meget lig hinanden i Norge og Danmark, men stadig er der forskelligheder, hvorved vi kan lære meget af hinanden, f.eks. beskrevne områder som sanseintegration, CO-OP, tværfaglighed, betydningen af meningsfuldhed og motivation i aktiviteter, mestringsstrategier samt PETÖ-metoden. 

Hvis man er lidt skræmt af at skulle udføre sin praksis i udlandet, kan Norge varmt anbefales. Vores tale – og skriftsprog og vores kultur er meget lig hinanden, og det er derfor ikke en barriere.  En ting, vi har bidt mærke i er, at praktikstederne, som ønsker at tage udenlandske studerende i praksis hos dem, er meget engagerede i deres fag og meget interesserede i og nysgerrige efter at inddrage os i deres arbejde med den indstilling, at de også kan lære noget af os som studerende. Vi har oplevet, at alle har mødt os med stor interesse og imødekommenhed.

 

 

 

 

Med på teaterskole

Tirsdag fik vi mulighed for at tage med 3 af børnene samt 1 lærer fra gruppen, som vi har haft sløjd med, til teaterskole ved havnen i byen.

Vi blev mødt af tre meget dygtige og engagerede teaterlærere, som var gode til at inddrage børnene og udfordre dem på en fantasifuld måde. Indledningsvis talte lærerne med børnene om, hvad der var foregået de forrige gange. Herefter blev børnene introduceret til to akter af skyggedukketeater, som to af lærerne præsenterede, hvorefter børnene selv skulle prøve kræfter med det. Det var en god måde at arbejde med børnene på, fordi de visuelt kunne se hvad der forventes af dem. Børnene var meget motiverede for selv at spille teateret og føre dukkerne. De var gode til at fastholde koncentrationen, ikke at drille hinanden og give hinanden plads til at være med, hvilket kan være udfordrende for dem i andre situationer.

Efter de havde øvet de to akter var der pause med frugt og drikke, hvor man i fællesskab evaluerede på, hvordan det var gået samt hvad de skulle øve sig på at gøre anderledes i generalprøven efterfølgende. De øvede stykket 2 gange mere, da de skal optræde på skolens samlingsstund i morgen.     

Ud fra en ergoterapeutisk vinkel var det imponerende at se, hvordan børnene kunne samle sig om at udføre teaterstykket. Ydermere blev de udfordret fin-og grovmotorisk ift. at føre dukkerne frem i et passende tempo og følge musikken.  Kognitivt krævede det, at de kunne huske rækkefølgen og følge en bestemt struktur samt adfærdsmæssigt at samarbejde.

Børnene voksede med opgaven og det var tydeligt at se, hvor stolte de var over egen indsats og formåen.

Efter generalprøven hentede en af teaterlærerne en stor dukke frem, som børnene i fællesskab skulle føre i en dans til saxofonspil. Her skulle børnene samarbejde og overføre bevægelser fra egen krop over til dukken. En styrede dukkens ben, mens de to andre børn styrede en arm hver.

Afslutningsvis samledes vi alle i en rundkreds, hvor vi hver fik udleveret en pose med en sten i.  Vi måtte ikke kigge på stenen, men skulle i stedet mærke på stenen og finde nogle specielle kendetegn. Mens læreren fortalte om stenenes historie var børnene dybt optagede, rolige og lyttende. Stenene var en god øvelse til at dæmpe børnenes arousal. Efterfølgende skulle vores stens kendetegn siges højt, hvorefter alle stenene blev lagt i en kurv. Efter tur skulle hver enkelt prøve at genkende sin sten. Vi observerede at enkelte børn havde svært ved at sammenkoble de sanseindtryk, som de følt sig til, da de skulle finde samme sten i kurven igen. 

Sammenlagt foregik teatertimen i to timer, hvor børnene både fik arbejdet med og udviklet deres fysiske, psykiske og sociale funktionsniveau.   

 

 

 

Mandag og tirsdag i kommunal ergoterapi...

Udfyldte ansøgning om hjælpemidler til en kvinde med hørenedsættelse og skrev journalnotater om sagen.

Var på hjemmebesøg med ergoterapeut for at se om installerede hjælpemidler til en mand med nedsat hørelse fungerede efter hensigten. Han var tilfreds, dog syntes senderen fra TVet ikke at fungere. Så Hjelpemiddelteknikerne må kontaktes.

Om aftenen var aftalt et møde med den norske koordinator til en lille evaluering af praktikken for os alle tre. Vi fik talt om alt fra oplevelser, forskelle og ligheder ved norsk og dansk ergoterapi, de vilkår de norske studerende har, til hvilket område, vi kunne ønske at arbejde med efter uddannelsen. En hyggelig og fin afslutning med den norske koordinator, der har taget sig godt af os J Vi kan varmt anbefale at tage praktik i udlandet – og gerne i Trondheim J

Til ergomøde tirsdag deltog ergoterapitjenestens leder. Her blev givet informationer og der var dialog om arbejdsbyrde og forskellige problematikker.

Til et hjemmebesøg hos en mand med ALS, skulle ergoterapeuten vurdere mulige hjælpemidler. Grundet nedsat funktionsevne i hele kroppen samt tale, har han hjælpere, der kan gå til hånde også ved at videregive, hvad han siger. Det var dejligt at se, hvor dygtig hjælperen var til at tolke lyde og ved at bruge teknik fra ”stavetavle”, at kunne stave frem til ord, der var særligt vanskelige at forstå. Inden besøget var udarbejdet en liste over hjælpemidler manden ønskede, hvilket kunne korte besøget en del af.

Uddrag fra ALS gruppen, dansk hjemmeside:

….I det daglige bruger vi stavetavlen, hvor alfabetet er opdelt i 5 rækker. Systemet fungerer ved at hjælperen tæller 1 2 3, indtil jeg løfter et øjenbryn. Hjælperen siger nu bogstaverne i den pågældende række, indtil jeg igen løfter et øjenbryn. Dermed er det første bogstav givet, og processen gentages nu for det næste osv. Det lyder måske som uendeligt langsommeligt, men når man først er kommet i gang, går det faktisk rimeligt. For det første står vi jo ikke og læser op fra tavlen, vi kan den selvfølgelig udenad. Og for det andet lærer hjælperne hurtigt at gætte ordet, når bare de har et par bogstaver…..

Sidste weekend i det norske...

Fredag afsluttedes med en hyggelig aften ude, hvor vi spiste dejlig mad på Egon ved solsiden, som er en restaurant, der byder på alt fra fisk til pizza til rimelige priser.

 

 

Om lørdagen var vi særligt kulturelle. Vi startede dagen med et besøg i Nidaros Domkirke i Trondheim, som er en af Norges mest imponerende bygningsværker. Det er en meget smuk kirke med mange detaljer både inde og ude. Særligt kirkens vestfront med det store rosevindue er fantastisk med sit flotte farvespil, som ses indefra.

 

 

 

Vi var så heldige, at der var orgelkoncert, som vi lyttede til. Det er et stort orgel, som netop er blevet nyrestaureret og installeret i kirken. Der var utrolig flot akustik og lyd.

 

Dette skilt gælder ikke for os, når vi tog billeder med Iphone, vel? J

 

 

Efter besøget i domkirken gik vi ned på torvet i centrum, hvor der var Bondens Marked. Her var et stort udvalg af norske specialiteter, alt fra gedeost til elgpølse samt strikkede vanter af fåreuld og klipfisk. Vi fik smagt et par norske specialiteter og set danseoptræden fra de lokale danseforeninger.

 

 

Vi tog bussen ud til Brattøra, hvor den store havn ligger med flot udsigt ud til Munkholmen. Her ligger også Pirbadet, som er et kur- og badeland, hvorfra udsigten til fjorden kan nydes.

Praktiske som vi er med regnjakker og rygsække, ankom vi på et stort og dyrt hotel, hvorfra vi havde fået anbefalet at opleve udsigten ud over fjorden fra 9. etage. Hallen er som en kæmpe sportshal med designmøbler og guld i loftet. I Skybaren, hvorfra der er udsigt, følte vi os en anelse underdressed, men det var oplevelsen værd. Vi kunne nu godt have tænkt os et par drinks på terrassen, men vi var hurtigt ude af vagten igen. J

Søndag formiddag læste vi. Herefter stod den på søndagstur i det blå, hvor vi tog med sporvogn fra centrum op til Lian i Bymarka. På vejen kunne man nyde panoramaudsigten ud over fjorden og byen. Bymarka er et yndet udflugtsmål for mange lokale beboere i Trondheim.

Her er der gode bade- og vandremuligheder ved en stor sø. Vi gik en dejlig tur rundt om søen, hvor vi nød en kiks i selskab med en sulten and.

 

 

Highlights fra 3. uge på skolen

Tirsdag var der idrætsdag på skolen. Her deltog alle skolens elever og ansatte, både fra specialklassen og de alm. klasser. Vejret var med os, solskin og blå himmel. Idrætspladsen, atletikbanen, ligger med udsigt til bjergene, som vi nød at kigge på under pauserne.

Børnene deltog klassevis. Banen var delt op, hvor der på den ene halvdel var stafet, mens børnene frit kunne vælge mellem petanque, boccia, fodbold, frisbee og faldskærmslege på den anden halvddel.

Aktiviteterne blev tilrettelagt og håndteret af børnene selv, men med mulighed for støtte af en ansat ved behov.

Det var interessant at opleve hvor motiverede og engagerede alle børn var for at deltage i de forskellige aktiviteter. Børnene fik indbyrdes selv lov til at styre aktiviteterne.

Under et spil boccia kom nogle elever fra specialklasserne til, hvor de begyndte at spille med nogle elever fra de alm. klassetrin.  Det var fantastisk at se hvordan børnene trivedes med hinanden og hvor meget deltagelsen betød for eleverne med funktionsnedsættelser.

Onsdag havde vi studiedag, hvor vi, Louise og Rikke, tog på en lille formiddagstur ud til solsiden, som er en hyggeligt sted alla vores Nyhavn, hvor mange mødes på caféer og restauranter, som ligger med udsigt ud til den lille havn. Vi tog også et smut i et shoppingcenter, som ligger lige op af havnepromenaden. Eftermiddagen gik med at læse i solen ved Moholt Studentby, hvor vi bor. Da Lone, vores kære medstuderende, kom hjem, medbragte hun kager, som vi nød til en kop kaffe i solen.  Når vejret er varmt og solrigt i Norge prioriterer folk at nyde det, hvilket vi blev inspireret af J

 Torsdag stod på stafetløb for specialklasserne, som blev sponseret af mejeriet Tine (svarer til vores Arla). Børnene dystede mod hinanden klassevis. Vi deltog i fælles opvarmning, hvorefter vi adspurgt tændte op i grillen. Efter stafetten blev der hygget med at børnene kunne grille deres medbragte pølser og bøffer.

                                               

Vi har hver fredag i de seneste tre uger fulgt en specialklasse med nogle af de ældste børn i sløjd. Børnene skulle lave en blomsterkasse hver, som de færdiggjorde i dag. Vores opgave har været at støtte et barn hver i de delhandlinger, hvor de havde behov for det. Det har været kognitiv støtte ift. at hjælpe dem med at udføre delhandlingerne i logisk rækkefølge, følge en struktur og lærerens instrukser samt at organisere redskaber og omgivelser hensigtsmæssigt. Det indebar også fysisk guidning ift. at bruge redskaberne sikkerhedsmæssigt ansvarligt samt at hjælpe til at resultatet blev pænt, fx at skrue med boremaskine eller tegne på kasserne.  Det har været rigtigt givende for os at være med fra start til slut i børnenes proces med at lave blomsterkasserne, fordi vi har øvet os på at graduere/ tilpasse aktiviteten, så den blev mulig for børnene at deltage i. Kommunikationen har udfordret os, men vi har oplevet, hvor langt man kan komme med mimik og kropssprog.  Til slut i dag gav et af børnene udtryk for, at han gerne ville have os med i klassen i længere tid, fordi det er sidste gang at vi når at være med til sløjd. Han har også lavet det danske flag på sin blomsterkasse J  Alle kasserne er blevet udstillet på skolens gang. En dejlig afslutning på ugen.

 

    

Bål og koke kafe

På Lavollen tales om dagens program under frukosten. Der er i dag to ekstra frivillige, hvor den ene laver vaffeldej og den anden hjælper med at kløve tørt optændingsbrænde til bål.
Der er god stemning, mens der forberedes og pakkes ned, ryddes af morgenbordet og vandes blomster i krukker udendørs.

Sol skinner, det er varmt og vi begiver os af sted i den lille bus mod bondegården. Her fodres, fejes og muges ud. Ekstraordinært i dag samler jeg vagtelæg i en lille æggebakke, jeg må tage med hjem og smage. Vagtelæg er meget velsmagende J

 

Et lille stykke fra gården er lavet et lille træskur med åbning på den ene side med bord og bænk og der er lagt sten til bålsted. Der er en storslået udsigt mod bjerge og elven. Mens en mindre gruppe har været hos dyrene, har en anden gruppe tændt bål. Da vi, dyrepasserne, kommer, lægges vaffeljernet over ilden, samt kedlen til kaffen. Da vandet koger, kommes omkring lige så mange kaffebønner i, som der er vand – så jeg tænker mit om koke kafe, som alle mener, er den bedste kaffe, man kan få. Min bekymring om kaffen var aldeles ubegrundet – det ER den bedste kaffe J En anden delikatesse var vaflerne – med myseost, som jeg blev lokket til at smage. Jeg er almindeligvis særdeles glad for alle typer oste, men myseost hører absolut ikke til blandt favoritterne, da den er sød. Men med vafler har den sin berettigelse, må jeg sige.

 

 

På hjemturen skulle jeg stå af med en fra gruppen, da hun skulle have besøg af en ergoterapeut omkring hjælpemidler og tilpasning af bolig – greb ved trappe, da hun er utryg ved at gå ned af den.

 

Kartlegging og Mulighetsrommet

Hjemmebesøget hos borgeren gik fint. Hun kunne føre samtale uden lydforstærker. Vi talte om, hvilke problemstillinger, hun oplevede og hvordan hun kunne ønske dem løst. Da ergoterapien i Trondheim har fokus på faldrisiko, påpeger jeg løse tæpper samt glatte trappetrin i huset. Et andet område kommunen har meget fokus på er brandalarmer og brandslukningsudstyr i hjemmet, da der har været nogle brande i byen, hvor nogle ældre indebrændte, hvilket måske kunne have været undgået. Derfor blev der også spurgt til alarm og brandslukningsudstyr. Efter besøget blev lavet journalnotat, der er opbygget frit efter ICF og med målsætning.

Et besøg i Mulighetsrommet, gav et indblik i, hvordan nogle hjælpemidler kan bruges i hjemmet. Mulighetsrommet er lavet med baggrund i hukommelsesproblematikker for mennesker med demens eller andre kognitive vanskeligheder. Selve rummet er en lille niche ved indgangsdøren til en kommunal bygning.

Der er opstillet seng, køleskab, minikomfur og andet, hvor der er påmonteret forskellige sensorer og alarmer, der skal hjælpe med at huske at slukke eksempelvis. Der er elektroniske kalendere, enkle fjernbetjeninger, nøglefindere og mange andre nyttige hjælpemidler. Her kommer forskellige grupper for at se og afprøve de forskellige ting, studerende, pårørende eller folk fra gaden. Målet er at rådgive, vejlede og fremvise for menigmand. Og det med så stor succes at andre kommuner kommer for at lade sig inspirere af idéen J Det kræver en grundig kortlægning ift. mennesker med demens - kendskab til tidligere vaner og rutiner, interesser, arbejde o.lign. for at kunne finde det bedst egnede hjælpemiddel. Er der eksempelvis tale om en kalender, har den ældre generation oftest benyttet papirkalender, hvorfor der søges anvendt en tilpasset papirkalender her. Hvis det er den yngre generation, er de ofte vant til smartphone eller tablet og derfor vil der søges en tilpasning med denne teknologi – også for at undgå stigmatisering.

 

 

Kartlegging og NAV...

Fik kontakt til og aftalt hjemmebesøg i morgen hos borger, der ansøger om teleslynge, har oprettet journal i Gerica og gjort papirer samt blanketter klar til besøget. Har desuden opladet en lydforstærker med hovedtelefon, som borgeren eventuelt kan benytte under besøget, hvis det er relevant for at kunne samtale. Medbringer også en Sjekkliste til ICF kartlægningsmål, som ergoterapeuterne bruger her, der sikrer et helhedsbillede.

På NAV, hjælpemiddelcentralen, hvor jeg deltog i møde med borger, der skal have ny el-kørestol, der yderligere skal tilpasses funktionsevnen. Desuden var der en konsulent fra et kørestolsfirma og to ansatte fra NAV samt min vejleder. En el-kørestol eller manuel kørestol er en kompliceret sag i sig selv og når borgeren har særlige behov, forsøges den bedst mulige løsning. Borgeren er næsten 2 m høj, hvilket er udfordrende ift. benlængde, fodstøtter og stolens højde generelt. Grundet spasmer vil der blive forsøgt med faste bånd om anklerne, hvor han pt har bånd om fødderne, men det hæmmer en god fodstilling. Hver detalje vendes og der var en god kommunikation med borgeren og hans ønsker.

Da det var omkring samme borger, jeg har tænkt bedst mulige lejringer om natten, spurgte vejleder og jeg til den nye madras og søvn. Han fortæller, han nu sover 3 timer i sengen om natten, hvilket er langt bedre en før. Jeg talte blandt andet med ham om stillinger, brug af elektriske funktioner på sengen og støttepuder. Men han var tilfreds med madrassen, så det afsluttes nok her.

Mandag i kommunal ergoterapi...

Planlagde hjemmebesøg hos borger, der ansøger om teleslynge, sammen med en norsk studerende. Til at aftale tidspunkt for hjemmebesøget med borgeren valgte vi, at den norske studerende skulle tage kontakten, da det må være udfordrende både at have hørenedsættelse samt skulle forstå dansk på én gang.

Til vejledning havde jeg forberedt materiale omkring lejringer og refleksioner ift. en borger med MS, der kun kan ligge i sengen 4 timer om natten grundet spasmer. På baggrund af mine spørgsmål og fokus på lejring har jeg fået stillet til opgave at arbejde videre med dette og besøge denne borger igen. Det er spændende, men også kompliceret, da han sidder det meste af døgnet i kørestolen og jeg i dag fik at vide, han får fysioterapeutisk behandling siddende i kørestolen. Hvis han er interesseret i en bedre lejring er mit mål at hænge en visuel instruktion op af den mest optimale lejring for borgeren til hjemmetjenesten, så han måske kan finde ro her i længere tid.

 

På hjemmebesøg hos borger med KOL, der har fået en mini crosser, men er lidt utryg og usikker på, om den kan komme ind i de butikker, hun ønsker at handle i. Vi begiver os afsted i strålende sol – Norge viser sig fra sin bedste side i dag J Det er tydeligt, denne kvinde er vant til at køre bil, gebærder sig hensigtsmæssigt og har kontrol over mini crosseren.

Efter en lang tur kommer vi frem til et lille center, hvor hun kører ind i en forretning, stiger ud og handler. Vi fortsætter til et stort supermarked, hvor der er gode pladsforhold og mini crosseren kan komme let omkring. Borgeren har allerede egne løsninger til at spare på energien og siddende få fat i varer – eksempelvis kører hun tæt på en kølemontre, åbner døren lidt, åbner vinduet, rækker armen igennem, skyder lågen på kølemontreren vandret til side og tager en vare op. Det fungerer perfekt.

Vel tilbage på bopælen giver borgeren udtryk for, at det gik fint, men ønsker dog et par besøg yderligere fra ergoterapeuten.

Besøg på PTØ-Senteret

I Norge er det ikke ualmindeligt at studerende træffer aftaler med relevante steder under deres praktikforløb. I dag har vi besøgt PTØ-Senteret i Trondheim fra kl. 9-12, hvor vi deltog i et træningsforløb med en dreng og pige på hhv. 15 og 16 år. Kognitivt svarer deres aldersudvikling til omkring 6-8 år. Drengen har svære adfærdsforstyrrelser og har en udefinerbar lidelse, som er meget lig med hemiplegi, lammelse i den ene side af kroppen. Han har gangfunktion, men denne er besværet og han er udfordret i at bruge sin venstre hånd og generelt venstre side af kroppen.

Pigen har cerebral parese og har svær spasticitet i højre side af kroppen. Hun har en deform udvikling af brystkassen, som forårsager vejrtrækningsbesvær.

Der findes 4 PTØ-centre i Norge. I Trondheim kommune er det primært børn og unge med cerebral parese og andre neurologiske sygdomme, som modtager intensivt rehabiliteringsforløb. Centeret i Trondheim er blevet etableret i år 2012. På baggrund af en vurdering af en fagperson tilknyttet PTØ, bliver børnene udredt og hvis træningen findes relevant, kan man få en henvisning i specialhelsetjenesten om at modtage træningen. PTØ-centrene er private, men tilbuddene bliver finansieret af det offentlige.

På PTØ-centrene arbejdes der ud fra PETÖ-metoden, som blev udviklet i 1945 af lægen og underviseren András Petö. Petö-metoden tager udgangspunkt i konduktiv pædagogik og er udviklet til børn med cerebral parese og infantile spasmer, baseret på børns læring og udvikling. Metoden bygger på ideen om, at barnet aktivt samarbejder og er bevidst om programmet, da det sikrer barnets interesse og motivation for læringsprocessen. I metoden involveres alt det, man normalt forventer af barnets aktuelle aldersgruppe.

Metoden bygger på en humanistisk og holistisk filosofi, hvor barnet betragtes som et helt menneske. Forældrene involveres også i arbejdet med børnene, hvor formålet er, at de lære af mestre teknikker, der gør dem i stand til at medvirke til deres barns udvikling. Træningen med børnene foregår ofte i grupper af få børn, men der sættes individuelle læringsmål. Træningen strækker sig som regel over 3 uger flere gange årligt, hvilket vurderes efter barnets behov. I de 3 uger trænes der intensivt med børnene i ca. 5 timer dagligt.

PETÖ-metodens formål er bl.a. at øge børnenes motorik, kommunikation, kognition, selvhjulpenhed samt sociale og emotionelle funktionsniveau. Der arbejdes både på aktivitets- og kropsniveau, hvor målet er at øge barnets forudsætninger for at klare sig selvstændigt i hverdagens udfordringer.

For at kunne praktisere PETÖ-metoden, kræves en 4-årig højskoleuddannelse, konduktoruddannelsen. Uddannelsen er tværfagligt sammensat om omfatter bl.a. fag som fysioterapi, ergoterapi, psykologi, pædagogik og neurologi.

Den danske ergoterapeut Ester Cotton har beskæftiget sig med PETÖ-metoden i Horney Centre i England, og er meget anerkendt inden for dette område.

Vi er forundrede over, at metoden ikke er mere udbredt i Danmark, da den er evidensbaseret og giver synlige resultater, specielt hvis barnet indsatsen starter så tidligt som muligt. Vi talte med kondukteren på PTØ-Senteret, som fortalte, at det kan være et problem, at børnene ofte ikke får stillet en diagnose før de når en vis alder. Dermed er det sjældent, at der sker en tidlig indsats. Vi havde ikke hørt om den før vores nuværende praktik i Trondheim. Andrea Udvardy Sabroe er uddannet kondukter og arbejder i Danmark, hvor hun prøver at udbrede PETÖ-metoden i dansk praksis. Hun skriver bl.a. om metoden på sin hjemmeside:

 "Konduktiv pædagogik skal blive kendt, anerkendt og benyttet som metode i Danmark.

Udøve den nødvendige hjælp og støtte til de familier og børn med CP,

der ønsker at benytte konduktiv pædagogik. Sikre at forældrene har et valg.

Sikre at der er et alternativ til den konventionelle behandling – det rigtige alternativ!"

Vi tænker, at PETÖ-metoden kan være et godt redskab at benytte af ergoterapeuter i Danmark, da den ligger tæt op af principper, der allerede benyttes i den ergoterapeutiske praksis.

Vi observerede konduktoren udspænde børnenes spasticitet og kontrakturer gennem aktive øvelser udformet som leg. Børnenes muskelstyrke og balance blev også trænet, f.eks. ved træning af grovmotorik på træredskaberne, som ses på billederne nedenfor. Udover dette træner børnene også ADL-funktioner i løbet af de tre uger, herunder at spise og tage tøj på selvstændigt, hvor børnene lærer nogle kompensatoriske strategier.

 

 

 

 

Noget, der gjorde meget indtryk på os var, at drengen viste os hvordan han selvstændigt kunne tage jakke på ved at have lært en særlig teknik, hvor han ligger jakken på et bord, tager armene ind i ærmerne og svinger den på plads over hovedet.

Til forskel fra ergoterapi lå fokus ikke så meget på sanseintegrationsbehandling, som vi oplever bliver brugt meget i praktikken og hjemme i Danmark.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Weekend i Trondheim...

Lørdag

Vi stod tidligt op, gjorde os pænt i stand og begav os mod den norske koordinators adresse. Her blev vi lukket ind af hendes mand i uniform, da han skulle spille i optoget på nationaldagen. Den norske koordinator kommer til syne og guider os ind i stuen.

Der var tilberedt en traditionel morgenmad, der blandt andet bestod af røræg med røget laks, myseost, tørret lammeskinke og svineskinke, hjemmelavet multebærsyltetøj, som de selv havde plukket på fjeldet.

Da vi skulle ned mod byen, tog koordinatoren tre norske flag frem samt bånd i de norske farver til at fastgøre på brystet. Det bruger man på nationaldagen, så vi syntes, det var hyggeligt at kunne deltage i denne tradition.

Det er ligeledes en ældgammel tradition at møde op i sin folkedragt, der ved farver og mønstre fortæller hvilken egn/by man stammer fra. Sædvanligvis anskaffes denne dragt til konfirmationen og bruges hele livet, og må derfor ofte sys om efterhånden som kvindekroppen forandrer sig J

Trønderdragten, her fra egnen, fås i blå eller grøn, der henholdsvis symboliserer havet og skoven.

Kvinderne havde gjort meget ud af frisuren, nogle havde blomster i håret, andre opsat håret. Sågar hundene var iklædt de nationale farver – en enkelt havde en tro kopi af ejerens folkedragt på J

Dragten betragtes så fin at den kan bruges til galla og hvis man skulle være heldig at blive inviteret til audiens hos kongen.

Nationaldagen fejres med laaannnge optog gennem byen, først børneoptoget, så folkeoptoget og sidst, men ikke mindst, RUSSoptoget – de nyudklækkede studenter.

Børneoptoget var børn fra alle byens skoler, specialskoler, Steinerskoler og børnehaver. Børnene har gennem længere tid øvet sig på at spille gardermusik, synge, bære fane og gå i optog. Det var rørende at se, hvor dygtige, de var og hvilken iver, der blev udvist. Der var en enorm folkemængde, der stod langs optogenes rute og råbte hurra og flagede.

 

 

I folkeoptoget deltog samtlige foreninger, eksempelvis idrætsforening, kor, sejlerklub, veteranklub, danseforening og skiklub, som optrådte med deres kendetegn, f.eks. akrobatik.

Der var generelt en overvældende opbakning og glad feststemning, hvor hele byen samles for at fejre underskrivelsen af Grundloven, der lagde grundstenen til det Norge, vi kender i dag.

Søndag

Strålende sol og vi, som de målrettede/ambitiøse (læs: pligtopfyldende) studerende, vi nu er, læste…..

Efter ugens indkøb i de ”billige” norske supermarkeder, besluttede vi at der skulle være plads til en søndagsudflugt i det gode vejr. Vi tog mod havnen, hvor vi blev mødt af de lokale, der nød en lille en til halsen i solen. Betaget af stemningen og det gode vejr, researchede vi priserne og besluttede – i al beskedenhed – rigtig at forkæle os med ……………… en kop kaffe. Rikke gav den rigtig gas med en cappuccino – 5 cl til 35 NOK – men udsigten kunne vi ikke klage over.

 

 

Weekenden sluttede af med grillpølser på græsset foran vores opgang, en lille øl samt grillede bananer – et strejf af sommerstemning.

 

 

Ups........