I ”Tema om yngre med demens” på
Socialstyrelsens hjemmeside kan læses, at ”..
I Danmark findes der en række forskellige skræddersyede dag- og
aktivitetstilbud, som er målrettet yngre personer med demens. Men en systematisk litteratursøgning har
vist, at der stort set ikke findes nogen brugbare danske eller internationale
forskningsresultater, der kan sige noget om tilbuddenes effekt på de yngre
personers livskvalitet, kognitive funktioner etc., eller hvorvidt de målrettede
tilbud har en gavnlig effekt på gruppen af pårørende….” Interessant, når
Trondheims aktivitetstilbud til yngre med demens startede som et projekt og
netop er blevet vedtaget som fast tilbud.
Et hjemmebesøg hos en borger med
MS, som kan bevæge sig rundt hjemme vha. krykker, ønskede at ansøge om en el-kørestol.
Ergoterapeuten, borgeren og jeg gennemgik lejligheden og de aktiviteter, der er
forbundet med hendes hverdagsliv. Ansøgningen endte derfor med en ansøgning om
el-kørestol og en flytbar siddepude til sofa samt en toiletforhøjer. Borgeren
ville overveje en gribe-stang til hjælp til at rejse sig fra sengen i
soveværelset samt en arbejdsstol i køkkenet, hvor hun nu benytter en taburet,
hun skal rejse sig for at flytte.
Til vejledning oplyses at
ergoterapeuterne ikke arbejder efter en arbejdsprocesmodel, men grundtanken er
baseret på Kielhofner og at de følger procedurer omkring anvisning, kortlægning
osv. Der benyttes ICF - set med ergoterapifaglige øjne - og de har på
praktikstedet udarbejdet tjekliste til
ICF kortlægningsmål tilpasset dette område og borgere.
De mest benyttede redskaber er ADL
index, ADL index til synshæmmede og nu COPM. Min vejleder har området med
demens og her benyttes desuden MMSE, klokketest samt Trail making test. Eksempler kan ses
herunder.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar