Første dag på skolen

I dag har vi, Louise og Rikke, haft  første dag på skolen. Vi skulle møde kl. 9.00 og turen frem til skolen forløb problemfrit. Vi tog en bus fra Moholt Studentby ind til centrum og en bus derfra til skolen. Det var en smuk bustur op gennem bjerge og fjelde.

I de norske praktikker er det sådan, at man møder fra 8-15.30 fire dage ugentligt, og har en studiedag hjemme, hvor det forventes, at man forbereder sig, hvilket kan være alt fra at læse faglitteratur til journaludskrifter eller diagnoser.

På skolen blev vi mødt af vores vejleder, der var meget sød, imødekommende og velforberedt. Vi har to vejledere, men den anden vejleder har ferie. Hun har skrevet et kapitel i den danske bog ”Ergoterapi og børn”, så vi er spændte på at arbejde sammen med hende.

De første par timer i dag gik med at tale med vores vejleder omkring organiseringen på skolen. Skolen er udover det sædvanlige, hvilket er deres slogan. Det er ikke en typisk norsk skole, da det både fungerer som en almindelig skole og som en specialskole samt et fagligt ressourcecenter i kommunen. Tankegangen er, at eleverne som udgangspunkt starter i deres lokale skole, og hvis det observeres at barnet har særlige indlæringsbehov, kan forældrene søge om enten heldags- eller deltidsforløb på Dalgård Skole. Det betyder, at barnet går i den lokale skole, og alt efter graden af funktionsniveau, er tilknyttet denne skole i 1, 3 eller 5 hverdage om ugen.

Noget, som er unikt for skolen er, at den har en lang tradition for at give skoletilbud i sammensatte grupper efter alder og funktionsniveau. Man vægter læring gennem sociale aktiviteter, og finder det vigtigt, at barnet har et tilhørssted, venner og kan deltage aktivt på lige fod med alderssvarende børn.  

Skolefaglige færdigheder står centralt sammen med træning og oplæring i dagliglivets færdigheder og gøremål. Tværfagligt udarbejdes en individuel læringsplan for hver enkelt elev i samarbejde med barn og forældre, hvori individuelle mål fastlægges, som der også arbejdes med i grupperne. Der arbejdes interdisciplinært, og faggrupperne består af ergoterapeuter, socialpædagoger, fysioterapeuter, musikterapeuter, logopæder, sundhedsplejersker og helsesportspedagoger, der er en form for sportspædagog, som arrangerer træning i bassin og fysisk aktivitet til musik. Skolen tilbyder derudover drama og teater, musik og friluftsliv.

Ergoterapeuternes tilrettelægger træning, på både kropsniveau og aktivitetsniveau, individuelt og i grupper. Arbejdsområderne er sanseintegration, fin- og grovmotorisk træning samt ADL-træning. Der arbejdes ud fra ICF med fokus på barnets ressourcer og at barnet oplever mestring gennem meningsfulde aktiviteter i samhørighed med andre.

Ved at ergoterapeuterne er fast tilknyttet skolen i modsætning til andre steder, hvor de lejlighedsvis kun kommer ud som konsulenter, fremmes det tværfaglige samarbejde. Samtidig giver det mulighed for at deltage i børnenes hverdag og hermed bedre justere interventionen til barnets udvikling.

I dag deltog vi i en behandling med en dreng med cerebral parese, hvor ergoterapeuten samarbejdede med en pædagog. Behandlingen bestod af udspænding og motorisk træning gennem leg, i dette tilfælde bowling. Drengen sidder i kørestol, hvorfor han blev forflyttet til en måtte på gulvet. Her foretog ergoterapeuten udspænding af spacitiet, hvorefter vi observerede større ledbevægelighed, som muliggjorde deltagelse i leg.

I behandlingen deltog også en kommunal ergoterapeut for at få faglig sparring. Hun havde en norsk ergoterapeutstuderende med, som vi fik lejlighed til at hilse på.

Vi hæftede os ved, at eleverne med funktionsbegrænsninger hver havde tildelt en specialdesignet cykel, som bruges i træningen.

Efter frokost oplevede vi, at det blev vanskeligere at forstå det norske sprog, fordi vi dagen igennem havde koncentreret os så meget om at få forståelsen med.

Alt i alt en yderst spændende dag. Vi har store forventninger til forløbet, og vi er sikre på, at vi får en læringsrig praktikperiode i Trondheim.